I en samtale med Anna Faris, inden for rammerne af Anna Faris er ubetinget, fortalte Gwyneth Paltrow, da han følte efter den første sejr på Oscar. Skuespilleren modtog en belønning i 1999 for sin rolle i filmen "i kærlighed Shakespeare".
"I Los Angeles blev jeg meget støttet. Efter sejren følte jeg, at bølgen rose: Jeg havde så meget opmærksomhed på mig, så meget energi blev snoet. Det var svært at udholde. Jeg levede derefter sammen med mine forældre i Santa Monica, og jeg gemte mig bogstaveligt talt tre uger der. Det var så meget ståhej. Men jeg følte mig ensom, det er det, der er mærkeligt. Det var den mest uforståelige, den mest surrealistiske tid. Du ser ud til at skamme sig for, hvad du har en nominering. Du har et impostorsyndrom, og du tror: "Jeg tror ikke på, at det sker. Jeg er ikke så god. Jeg hader mig alle sammen? "Og selvom jeg ikke ville modtage en belønning, var det stadig cool," delte Gwyneth.
I december sagde Paltrow, at efter den første pris indså jeg, at "jeg ikke kan lide at handle arbejde så meget."
"Jeg troede:" Okay, og hvem jeg nu skal være? Hvem er jeg? Hvor skal jeg hen? "En del af skinnet af handling forsvandt på grund af stor opmærksomhed på mig, da jeg var en ung hollywood skuespillerinde. Jeg var et barn, der var bekymret for overskrifter i pressen, som blev kritiseret for alt: for ordene for tøj. Og desuden er rødderne vanskelige med et sådant arbejde. Jeg er stadig en husstand, jeg elsker mine gamle venner, jeg elsker at lave mad, jeg elsker at klemme mine børn. Jeg vil ikke sidde alene et sted på hotellet i Budapest seks uger. Det er bare ikke mig, "delte Paltrow.